Hvad er søgemaskineoptimering (SEO)?

Søgemaskineoptimering (forkortet SEO, som står for ’search engine optimization’) er en online marketing disciplin, som fokuserer på at gøre dig eller din virksomhed mere synlig i søgemaskinernes (Google, Yahoo, Bing etc.) søgeresultat (SERP).

For at opnå en bedre rangering og mere synlighed med søgemaskineoptimering (SEO), så kræves der både tekniske og kreative elementer. Det kan være alt fra den måde teksten på din hjemmeside er skrevet på, strukturen på din hjemmeside og til hvem og hvordan andre linker (link building) til din hjemmeside.

Søgemaskineoptimering (SEO) handler ikke kun om at lave en søgemaskinevenlig hjemmeside. Det handler også om at optimere din hjemmeside til mennesker.

Vigtige SEO faktorer

Der er nogle vigtige rangeringsfaktorer, som du bør vide, inden du begynder at få en masse tilfældige links til din hjemmeside. De sidste par år er Google og andre søgemaskiner blevet utrolig dygtige og har en meget avanceret algoritme, som kigger på mange forskellige faktorer til at bestemme rangeringen for en given hjemmeside. Nogle af de faktorer er følgende:

  • Kvaliteten af backlinks
  • Sociale signaler
  • Alder på hjemmesiden
  • On-page optimering
  • Hjemmesidens hastighed
  • Brugervenlighed

Kvaliteten af backlinks

Kvaliteten af backlinks er en meget vigtig faktor for din SEO optimering, men du skal være meget påpasselig med,hvilken links du får. For år tilbage kunne du bare få så mange backlinks som muligt, som ville få dig til at rangere højere på Google, Yahoo, Bing etc. I dag er Googles algoritme ændret, og Google kigger i dag mere på kvaliteten af links end kvantiteten.

At få gode kvalitets-backlinks er ikke så svært, som det lyder. Det kræver, at du skaber kvalitetsindhold til din målgruppe. Når du leverer kvalitetsindhold, så vil dine brugere/kunder linke til det fra deres hjemmesider, web 2.0, facebook, twitter etc. Det er absolut den bedste måde at få gode naturlige kvalitets-backlinks på. Det er også med til at styrke dine sociale signaler.

Sociale signaler

Søgemaskinerne såsom Google, Yahoo, Bing etc. bruger nu sociale signaler, som en faktor til at bestemme en hjemmeside placering. Sociale signaler er links, artikler, deling, likes om din hjemmeside fra Facebook, Twitter og andre sociale media platforme. Søgemaskinerne kravler disse sider, ligesom alle andre almindelige hjemmesider. Dvs. det har en effekt på din placering, hvis du har mange følgere, der liker, deler dine posts eller artikler.

Sociale signaler er lige så gode som kvalitet- backlinks. Derfor er det vigtigt, at du skriver indholdsrige tekster, som dine følgere vil dele og like på sociale media platforme såsom Facebook, Twitter, Google+ etc.

Alder på hjemmesiden

En af de oprindelige rangeringsfaktorer er hjemmesidens alder. Jo ældre din hjemmeside er, jo større er sandsynligheden for, at den har authority i Googles øjne. Google vil ikke lade en helt ny hjemmeside rangere nr. 1 f.eks. tøj, mobiler etc., da det er meget konkurrenceprægede søgeord. Det tager tid at opbygge Authority, og derfor er søgemaskineoptimering heller ikke et kvik-fix. Det tager tid at optime en hjemmeside, og Google ved det og derfor er hjemmesidens alder også en rangeringsfaktor selvom det ikke er så vigtigt, som det var en gang.

On-page optimering

Det er vigtigt, at du optimerer din hjemmeside, så søgemaskinernes robotter klart kan læse dine data, som du har på din side.

On-page optimering er en måde at opbygge din HTML på, så søgemaskinernes spejder ved, hvad din hjemmeside handler om.

Hvordan optimerer du så din on-page optimering? Der er skrevet lange artikler om on-page optimering, men nogle af de vigtigske faktorer er:

  • Kvaliteten af backlinks
  • Du skal have tags, som fortæller om dit indhold (H1, H2, H3.....)
  • Have tags på alle dine billeder.
  • Bruge meta beskrivelse og have meta titler tags.
  • Bruge open graph meta tags.
  • God intern link struktur.

Med disse fem on-page optimering, så er du godt på vej. Men der er utrolig mange måder at optimere din hjemmeside på, så du bliver mere synlig på søgemaskinerne.

Hjemmesidens hastighed

I dag har mange mennesker ikke meget tålmodighed dvs. de bliver ikke ret længe på en hjemmeside, som tager langt tid at åbne. Det vil også være en medvirkende faktor til, at du ikke vil få særligt mange backlinks eller sociale signaler, hvilket i sidste ende skade din rangering. En hurtig hjemmeside vil skabe en god brugeroplevelse, hvilket er en vigtig faktor, når det kommer til søgemaskineoptimering. Du kan teste din hjemmesides hastighed med Googles PageSpeed insight, så du får et indblik i, hvordan du evt. kan optimere hastigheden.

Bruger venlighed

Bruger venlighed er faktisk en faktor, som mange ikke tror, har noget med søgemaskineoptimering (SEO). Det er også delvist rigtigt, men hver gang en bruger/kunde har en god oplevelse på din hjemmeside, så er sandsynligheden for, at de deler deres oplevelse væsentligt større. Det skaber både flere følgere, kvalitetsbacklink og sociale signaler, som i sidste ende har påvirkning på din placering på søgemaskinerne (Google, Yahoo, Bing etc.) Hvis informationen, som brugerne/kunderne leder efter, er svær at finde eller hvis din hjemmeside er svær at navigere rundt i, så finder de informationen på en anden side. Og de kommer højst sandsynlig ikke tilbage.

Konklusion

Søgemaskineoptimering er ikke en engangsforestilling, men du skal hele tiden optimere on-page og off-page på din hjemmeside. Selvom der er mange faktorer til søgemaskineoptimering, så er mit bedste tip, at du skal skabe originalt og engageret indhold af høj kvalitet på dine hjemmeside, som dine besøgende har lyst til at dele og være engageret i.